Spring til indhold

Hæklet jul

Diverse: Andet

Vi julehygger med hæklenåle og julegodt 2 lørdage i november. Nu skal der gang i jule pynten, derfor hygger vi med hæklenål og garn mens vi producerer en masse skønne juleting.

Kurset er for alle og eneste forudsætning er, at du kan luftmaske, kædemasker, fastmasker og kan tage ud og ind.
Der er inspiration til projekter for alle, fra begyndere til dig som ønsker udfordring.
Begynd allerede at samle garnrester i julefarver.

Har du et kreativt barn eller barnebarn, som godt kan finde ud af at bruge en hæklenål, så er dette minikursus oplagt for 2 generationer
NB! Tilmelding skal ske enkeltvis.

Lidt om underviseren
Jeg har nørklet siden jeg var teenager og har altid været tiltrukket af udfordringen i nye teknikker og tidens trends.
Det har ført vidt omkring, og jeg har i mange år været tester af opskrifter hos et større garnfirma og er altid den man ringer til når man har tabt masken.
Det har ført til en blok på Facebook og Instagram og senere til en YouTube kanal men inspiration, opskrifter, gode råd og undervisning i basale teknikker.
Alle med navnet LisbethsSyslerier.
Jeg har desuden mange års undervisningserfaring i både erhvervslivet og på højskole

Underviser: Lisbeth Sørensen
Hold: 8724202124.