Spring til indhold

Qi Gong - udendørs sommertræning v/ Malene Thastum

Motion: Andet motionstilbud

Qi Gong er en 5000 år gammel kinesisk bevægelses-praksis, som i en tid med meget stress og uro er mere relevant end nogen sinde. De langsomme, flydende bevægelser stimulerer meridianernes energiflow, og styrker derved kroppens selvhelbredende kræfter.

Mange oplever, at træningen giver øget fysisk og mentalt velvære, mere ro, bedre søvn, bedre balance og en større kropsbevidsthed.

Regelmæssig udøvelse af Qi Gong kan forebygge og lindre mange almindelige helbredsproblemer som fx forhøjet blodtryk, knogleskørhed, inflammations-tilstande, smerter, angst og depression.

Qi Gong udføres stående eller gående. I træningen indgår arbejde med åndedræt og meditation. Alle øvelser kan tilpasses eventuelle begrænsninger i bevægeapparatet, og kan derfor udføres af alle

På dette hold arbejder vi med forskellige bevægelsessekvenser:
De fem elementer
De fem dyr
Nærværets Qi Gong

Sommertræningen foregår udendørs, når vejret tillader det
Mødested: udenfor Værkerne
Ved blæst og regn rykker vi indenfor

Underviser: Malene Thastum
Hold: 241221.