Spring til indhold

Blid yoga - hensyntagende

Motion: Gymnastik/aerobic

Hensyntagende yoga er skånsom træning for både kroppen og sindet målrettet deltagere med forskellige skånehensyn og skavanker. Har du f.eks. dårlig ryg eller nedsat bevægelighed er det vigtigt fortsat at holde dig i gang og træne kroppen.

Yoga er for alle mennesker, også for dig som har brug for at tage specielle hensyn til din krop.

Vi fokuserer gennem yogaøvelser på at træne balancen, styrke knogler, muskler og led samt strække stramme og stive muskler, så du beholder din mobilitet, fleksibilitet og styrke.
Undervisningen vil bestå af rolige, blide og styrkende bevægelser, hvor der er plads til individuelle hensyn og med god tid i stillingerne
Du får arbejdet med åndedrættet hvorved lungerne trænes, så iltoptaget i kroppen øges og svimmelhed mindskes.

Når du udfører øvelserne i et roligt tempo med fokus på åndedrættet, får du samtidig en bedre kropsbevidsthed samt mere mental ro og dermed bliver det lettere at håndtere udfordringer.

Hvis du har eller har haft sammenfald i ryggen, skal du forbi en fysioterapeut, som skønner om du kan være med på holdet.

Medbring yogamåtte, et tæppe samt en pude.

Yogalærer: Charlotte Dissing Therkelsen. Tlf. 25215577

Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 70 20 23 77 eller aftenskole@aofsydjylland.dk

Underviser: Charlotte Therkelsen
Hold: 9124104293.