Arkiv: Overstået event
Lyngby Storcenter

Lyngby Storcenter, Kongens Lyngby

Fredag den 15. november til søndag den 15. december 2024, kl. 10:00.



Andet

Ønsketræet i Lyngby Storcenter

Julegaver er en luksus, som mange nødstedte familier desværre må undvære. Derfor har vi traditionen tro "plantet" Ønsketræet i Lyngby Storcenter, hvor du kan være med til at glæde dem, der ikke har så meget.

I år finder du Ønsketræet ved gul opgang ved Føtex, hvor det står fra fredag den 15. november til og med søndag den 15. december.

Sådan opfylder du et julegaveønske
1) Pluk et ønske fra træet
2) Køb gaven i en af vores butikker
3) Få gaven pakket ind enten i butikken eller i vores pakkeværksted
4) Aflever gaven i Informationen på 1. sal senest fredag den 15. december

Derefter sørger Virum-Sorgenfri Rotary Klub for, at alle gaverne bliver delt ud til de heldige modtagere inden juleaften.

Som gavegiver er du anonym, men du må meget gerne sende en hilsen sammen med din gave, hvis du har lyst til det.

I år støtter Ønsketræet følgende organisationer
Kvindehuset Lyngby er et krisecenter, som yder sikkerhed og støtte til kvinder og børn, der har været udsat for vold i nære relationer. De har vidt forskellige social og kulturel baggrund, men har alle samme historie.

Sorgenfri Kirke giver støtte og omsorg til ensomme ældre og udsatte familier.

Paradiset medvirker til at skabe værdige kår for mennesker, der befinder sig i en udsat position i livet - socialt, økonomisk, fysisk eller psykisk. Her får de en tryg base og et varmt, inkluderende fællesskab.

Familienetværket gør en stor lokal indsats for ensomme og socialt udsatte. I Familienetværket mødes børnefamilier og frivillige i Røde Kors Lyngby-Taarbæk et par gange om måneden, hvor de spiser sammen, leger, spiller spil, snakker, hygger sig, hører foredrag og tager på udflugter.

Forælder Fonden er en social hjælpeorganisation, der støtter sårbare, enlige forældre og deres børn, som befinder sig i en udsat livssituation. Forælder Fondens indsatser er forebyggende og retter sig særligt mod at styrke forældrene og give trygge rammer om familien - for derigennem at skabe de bedste mulige betingelser for børnene at vokse op i.

Danner er et midlertidigt, sikret døgntilbud - et trygt sted, der giver støtte, omsorg og rådgivning. Krisecentret giver ro og tryghed, og beboerne bliver støttet ved at styrke deres handlekraft og tro på egne evner.

DIGNITY er en international menneskerettighedsorganisation, der arbejder for en verden fri for tortur og vold, og for at torturen ikke lever videre hos de traumatiserede ofre og deres familier.

Hyltebjerg Gruppen afholder fællesspisning for vanskeligt stillede familier og enkeltpersoner samt sørger for samvær med spil, fortællinger og sang.

Julehjælpen i Røde Kors er målrettet økonomisk trængte børnefamilier.

Taarbæk Kirke yder omsorg for ensomme ældre og udsatte familier.

Vi håber, at du vil være med til at gøre en forskel.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden