Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Folkekøkken med Jordans Drive UDSOLGT

Musik: Andet/Ukendt

Vores populære folkekøkken er tilbage med en efterårssæson fyldt med hygge, fællesskab, inspiration, god musik og dans. En god kombination af fællesspisning og underholdning.

Så er det igen tid til at smøre leddene og få gang i kroppen til aftenens folkekøkken og danseaften.

Fællesspisningen er kl. 18.00 og dørene til folkekøkken åbner kl. 17.00. Madbilletter bestilles på forhånd og der kan vælges mellem kød- eller vegetarret. En madbillet til voksne koster 95 kr. og en madbillet til børn (under 12 år) koster 40 kr.

Menuen
Kødret: Ovnstegt kylling med 1/2 bagte kartofler, squash, aubergine og løg i fyldig tomatsauce med hvidløg og basilikum
Vegetarret: Ærtebøffer med 1/2 bagte kartofler og squash, aubergine, og løg i fyldig tomatsauce med hvidløg og basilikum

Danseaften med Jordans Drive torsdag den 7. november

Denne torsdag står i dansens tegn, denne gang med jive og rockabilly tema med det danske jive-orkester Jordans Drive, der blev dannet i 1999 i Esbjerg. De har siden da optrådt med deres energiske og danseglade musik i hele verden. Der er lagt op til en aften med livsbekræftende swing og jive, samt et underholdende sceneshow. Alle typer af glade dansetrin er velkomne.

Underholdningen starter kl. 19.00.