Vær med til et spændende fyraftens-foredrag og få indblik i Børsens farverige historie gennem 400 år, når Holte-borger Anders Ravn Sørensen, forfatter til den anmelderroste bog "Børsen", tager os med på rejsen. Der serveres et glas portvin til foredraget.
I april 2024 stod Børsen i flammer. Da røgen endelig lagde sig, var Børssalen bukket under, og næsten halvdelen af bygningen lå i ruiner. Men kulissen for landets forvandling fra renæssancens autoritære styre til dagens demokrati stod stadig.
I september udkom Anders Ravn Sørensens anmelderroste bog "Børsen", som følger den ikoniske bygning gennem 400 år og kæder personer og begivenheder sammen i en fortælling om brande, byldepest og ballade. Om gullaschbaroner, finanskrak og besættelse. Og om dragerne, der har været Børsens ansigt udadtil og beskyttet ikke kun bygningen, men hele landet mod ild og fjender.
Siden 1624 har Børsen været hjerte for handel, investeringer og iværksætteri. De første 200 år falbød købmænd og kræmmere eksotiske varer fra boder i Børssalen, og boghandlere solgte vovede skrifter. I 1857 overtog Grosserer-Societetet bygningen, der blev ramme om finans- og industrieventyr med C.F. Tietgen i spidsen. Senere kom handel med værdipapirer til, og aktier og obligationer finansierede velfærdsstaten. Da værdipapirerne i 1974 flyttede ud, rykkede dansk erhvervsliv og internationale forbindelser ind.
I sit foredrag stiller Anders Ravn Sørensen skarpt på bygningens symbolske, kulturelle og erhvervsmæssige betydning fra 1624 helt op til april- dagen, hvor det kendte dragespir, der netop skulle have beskyttet bygningen mod trusler og ildebrand, faldt brændende til jorden.
Anders Ravn Sørensen (f. 1981) er ph.d. i historie og lektor ved Institut for Business Humaniora og Jura, CBS. I sin forskning beskæftiger han sig med virksomhedshistorie og kulturhistorie. Han har skrevet "Søfartshistorier - Danmarkshistorien til søs" (2020) og er medforfatter til "Maleriets forbandelse" (2023).
Kvickly Holte byder på et glas portvin til foredraget.
Efter foredraget er der mulighed for at købe og få signeret "Børsen" af Anders Ravn Sørensen. Der er også mulighed for at bestille portvin til en særlig foredragspris, som herefter kan købes og afhentes i Kvickly i Holte Midtpunkt.
Arrangeret i samarbejde med Kvickly Holte og Bog & Ide Holte.