Arkiv: Overstået event

Lørdag den 16. og søndag den 17. november 2024, 11:00-16:00.



Marked/byfest

Jul i Gården

Gløgg, æbleskiver og kakao i Von Oberbergs Have, Slotsgade 20-22.

Kom i julestemning hos museerne Ehlers Samlingen og Von Oberbergs Hus, Slotsgade 20-22. Nyd den julepyntede gård ved Ehlers Samlingen, juletræet i Von Oberbergs Hus. Traditionen tro er museumsbutikken fyldt med nostalgisk julepynt, julekugler fra Brink Nordic, kravlenisser og julegaveidéer. I Baghuset er der den fineste julepynt hos Papirmageren.

Julestue hos Sct. Georgs Gilderne, Naffet 14 c. De kreative damer har lavet julegaver, lækre vafler og kaffe.

Vægtergang ad Slotsgade. Mødested: Domkirken d. 16. november kl. 11. Hør historierne om husene og de sjove anekdoter. 50kr., under 18 år gratis (betales til vægterne).

Fri entré