Spring til indhold

Samtidens klimafilosofi - natursyn og sameksistens i klimakrisens tidsalder

Diverse: Foredrag

Gymnasielektor i filosofi og oversætter Line Hasle holder foredrag på Ærøskøbing bibliotek om samtidens klimafilosofi.

Vejen ud af klimakrisen kræver mere end teknologiske løsninger og ændringer i vores forbrugsvaner. Det kræver en fundamental ændring af det antropocentriske verdensbillede, som vi har indrettet vores verden efter.

I foredraget om samtidens klimafilosofi vil gymnasielektor i filosofi og oversætter, Line Hasle, præsentere nogle af de filosoffer, der siden 90'erne har været optaget af at skabe bedre betingelser for vores sameksistens med ikkemenneskeligt liv. Fælles for disse tænkere er, at i stedet for at opfatte mennesket som hævet over og adskilt fra naturen insisterer de på at se mennesket som dybt forbundet og sammenfiltret med naturen.

Line vil introducere til hovedtendenser i denne tænkning og sætte den i relation til dens opgør med dominerende perspektiver i den vestlige filosofihistorie. Der vil være særligt fokus på Jane Bennetts teori om den "vitale materialitet" og Timothy Mortons "Mørke økologi".