L. Gatti: Sekstet i Es-dur. Medvirkende: Albrecht Krauß, engelskhorn; Xanthe Arthurs, fagot; Veronika Krauß Mojzesová, violin; Kate?ina Jelínková, bratsch; Michaela Fuka?ová, cello; Maria Frankel, kontrabas.
A. Russell: Suite Concertante for tuba og træblæserkvintet. Medvirkende: Carl Boye Hansen, tuba, Ragnhildur Josefsdottir, fløjte; Pina Mohs, obo; Renè Højlund Rasmussen, klarinet; Lars Mathiesen, fagot; Niels Aamand Güntelberg, horn. R. Schumann: Klaverkvintet i Es-dur. Medvirkende: Erik Heide, violin; Stinus Christensen, violin; Martin Jochimsen, bratsch; Jonathan Slaatto, cello; Jacob Lidåkra, klaver. Robert Schumanns klaverkvintet er komponeret til hans kone, Clara, som var en fremragende pianist og komponist. Felix Mendelssohn spillede klaverpartiet rent privat i en af tidens saloner, men det var Clara Schumann, der offentligt uropførte klaverkvintetten i Leipzig i 1843; og det i en tid, hvor det ikke var passende for kvindelige musikere at optræde offentligt. Men Clara Schumann var altså en undtagelse, og det kunstneriske miljø en blanding af noget konservativt og progressivt. En klaverkvintet i sig selv var progressiv, for det var ikke mange før Robert Schumann, der havde kombineret klaveret med en strygekvartet. Egentlig har han dog nok fået idéen fra selveste Mozart, da han havde redigeret egne udgaver af sine klaverkoncerter til kvintetformat, så de kunne opføres under mere intime omstændigheder. Luigi Gatti var Mozarts samtidige, bosat i Salzburg, og hans sekstet for horn, fagot og strygere er endnu et eksempel på, at komponister ofte skriver for de musikere, de inspireres af. Gatti selv var fra et kirkeligt miljø, hans far organist, han selv præst, og så fik han embedet som hofkapelmester i Salzburg, hvor fremragende musikere stod til hans rådighed. Et par hundrede år efter Gatti, komponerer amerikanske Armand Russell så en suite til en musiker, der ( vil tubaister sige) havde stor betydning for dette store messinginstrument: Roger Bobo. Så fra hvert sit århundrede møder vi i denne koncert musik, der har udforsket instrumenters og musikeres evner.
A. Russell: Suite Concertante for tuba og træblæserkvintet. Medvirkende: Carl Boye Hansen, tuba, Ragnhildur Josefsdottir, fløjte; Pina Mohs, obo; Renè Højlund Rasmussen, klarinet; Lars Mathiesen, fagot; Niels Aamand Güntelberg, horn. R. Schumann: Klaverkvintet i Es-dur. Medvirkende: Erik Heide, violin; Stinus Christensen, violin; Martin Jochimsen, bratsch; Jonathan Slaatto, cello; Jacob Lidåkra, klaver. Robert Schumanns klaverkvintet er komponeret til hans kone, Clara, som var en fremragende pianist og komponist. Felix Mendelssohn spillede klaverpartiet rent privat i en af tidens saloner, men det var Clara Schumann, der offentligt uropførte klaverkvintetten i Leipzig i 1843; og det i en tid, hvor det ikke var passende for kvindelige musikere at optræde offentligt. Men Clara Schumann var altså en undtagelse, og det kunstneriske miljø en blanding af noget konservativt og progressivt. En klaverkvintet i sig selv var progressiv, for det var ikke mange før Robert Schumann, der havde kombineret klaveret med en strygekvartet. Egentlig har han dog nok fået idéen fra selveste Mozart, da han havde redigeret egne udgaver af sine klaverkoncerter til kvintetformat, så de kunne opføres under mere intime omstændigheder. Luigi Gatti var Mozarts samtidige, bosat i Salzburg, og hans sekstet for horn, fagot og strygere er endnu et eksempel på, at komponister ofte skriver for de musikere, de inspireres af. Gatti selv var fra et kirkeligt miljø, hans far organist, han selv præst, og så fik han embedet som hofkapelmester i Salzburg, hvor fremragende musikere stod til hans rådighed. Et par hundrede år efter Gatti, komponerer amerikanske Armand Russell så en suite til en musiker, der ( vil tubaister sige) havde stor betydning for dette store messinginstrument: Roger Bobo. Så fra hvert sit århundrede møder vi i denne koncert musik, der har udforsket instrumenters og musikeres evner.