Spring til indhold

Odense Symfoniorkester: Krigens Stemmer

Musik: Andet/Ukendt

Dirigent: Elias Brown. Medvirkende: Adam Holm, oplægsholder; Johannes Held, baryton. Koncerttalken varer cirka 2 timer og 30 minutter inkl. pause. Det er krigstid i Europa og i resten af verden.

Det er ikke til at komme udenom, og krigen fylder meget i vores fælles bevidsthed. Den er historisk, den er tæt på, den er potentiel, ulmende og aktuel, den er fysisk og politisk. Den er afstumpet og hjerteskærende. I samarbejde med journalist og historiker Adam Holm præsenterer vi en helt særlig koncerttalk, hvor vi først gennem musikken vil dykke helt ned i krigens væsen. Koncerten efterfølges af en talk med Adam Holm, som med et historisk afsæt vil debattere krigens væsen og sætte den i perspektiv til vores egen nutid, som er præget af voldsomme konfrontationer. Krig og musik hænger uløseligt sammen. Musik er blevet brugt på slagmarken, den har opildnet de kæmpende og skabt frygt hos fjenderne. Der er blevet skrevet hyldestmusik om heltedåd, der er skrevet sørgemarcher for de faldne. Store slag er blevet foreviget gennem musikken, og nationalmelodier har kunne definere "os og dem". Musikken har kunnet være kritisk - tænk på alle de pacifistiske protestsange, der har spredt budskaber om fred og kærlighed. Men musikken er også terapeutisk og bliver bl.a. brugt i behandlingen af veteraner, der lider af PTSD. Få en stor musikalsk oplevelse - med masser af historisk dybde, når vi sammen folder krigen ud i alle afskygninger. Koncerten spilles som en del af Word Festival 2025. Gratis adgang for folk med partoutkort til Wordfestivalen 2025.