Spring til indhold

Lilibeth Cuenca Rasmussen: Mit Glyptotek

Diverse: Foredrag

21. november 2024 kl. 17.00-18.00. Lilibeth Cuenca Rasmussen er en af landets toneangivende billedkunstnere indenfor performance- og videokunst. Kom og hør hende fortælle om sin praksis, sin inspiration og sit forhold til kunsthistorien.

Lilibeth Cuenca Rasmussen lavede i 2022 performanceværket 'Audhumbla' i Kai Nielsens værk 'Ymerbrønden' på Faaborg Torv, hvilket også indgik i DR's populære TV-serie 'Kunstnerkolonien'. Dette værk indgår i kataloget til Glyptotekets aktuelle særudstilling 'Kai Nielsen - Født af hverdagen'
Kom og hør Cuenca Rasmussen fortælle om denne performance og sin relation til andre af Kai Nielsens værker. Bliv også klogere på, hvordan hun bearbejder kunsthistorien, kønsroller og identitet i sine værker
Vært er Benedikte Granvig, kulturformidler og radiovært på DR P2
Om Lilibeth Cuenca RasmussenLilibeth Cuenca Rasmussen (født 1970) er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og professor på Kunstakademiet i Bergen ved Bergen Universitet. Med udgangspunkt i performancekunst, video, fotografi, skulptur og installation bruger hun kroppe, tekster, musik og kostumer til at italesætte og udfordre emner som identitet, kultur, religion og køn. Hun bor og arbejder i København
Om Mit GlyptotekMit Glyptotek er en portrætserie hvor kulturpersonligheder fortæller om deres kunstneriske praksis og deres forhold til Glyptotekets samlinger, historie og bygninger
Pris og billetter Årskortholder: 30 kr. Voksen: 145 kr. Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 kr. Under 18 år: 30 kr
Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen, så du kan opleve museets samlinger ifm. arrangementet
Billetter købes via Billetto her. Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre
Køb årskort og opnå rabat på mange andre arrangementer samt i Glyptotekets butik og café. Læs mere her.Spar penge ved at købe et årskort på samme dag, som arrangementet finder sted. Så får du en klækkelig rabat (tilsvarende museumsentréen). Henvend dig i museets billetsalg for at høre mere
I Picnic kan du spise dejlig aftensmad eller nyde et glas. Info om menu og bordreservation her
For info om tilgængelighed med kørestol, ledsagerordning osv. læs mere her
Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev her
Fotos: Bjarke Johansen / Ana Cecilia González.