Spring til indhold

Efterår på Bork Vikingehavn

Diverse: For børn

Det er efterår på Bork Vikingehavn og vikingerne skal forberede vinterens komme. Mad skal klargøres, tøj skal repareres, og der skal laves lys, så man kan holde mørket fra porten.

I efterårsferien kan I prøve nogle af vikingernes aktiviteter herunder prøve kræfter med bueskydning og deltage i krigertræning. Hvis I tør, kan I også rejse til dødsriget Hel på Lokes Aften d. 17. oktober. Mærk stemningen i Bork Vikingehavn, der lige nu stråler i efterårsfarver, og få et indblik i, hvordan vikingerne tilbragte efteråret gennem de mange aktiviteter for børn og voksne.

Der er mad at tilberede, tøj at reparere og færdigheder at træne. Her kam du prøve at bage fladbrød, lære at skrive med runer og lave en læderpung. Kig også forbi vikingelegepladsen, hvor krigere i alle aldre kan træne til deres næste togt.

Efteråret er også jagtens tid, og vikingerne brugte de få timer med dagslys til at øve deres færdigheder med bue og pil. Hvis du har lyst til at tage udfordringen op, kan du også gribe vikingernes langbue og prøve at ramme målet.

Lokes aften d. 17. oktober
På denne mystiske nat udviskes grænserne mellem de levendes verden og de dødes verden. Når mørket falder på denne aften, åbnes portene til vikingernes dødsrige. Mød vikinger og andre mytiske figurer, der bevæger sig mellem de dødes verdener. Tør du tilbringe en aften i Hel?

Åbningstider i oktober: Alle dage 10.00-16.00
Entre: Voksne: 145 kroner. Børn og unge under 18 år: Gratis adgang
Mere info: https://ringkobingfjordmuseer.dk/museer/bork-vikingehavn/

Kontakt: bork@ringkobingfjordmuseer.dk / +45 93 39 49 31.