Spring til indhold

Thomas Dybdahl

Musik: Rock/Pop

Norsk crooner-darling til Danmark med ny musik. Thomas Dybdahl er en af Skandinaviens mest talentfulde sangere og sangskrivere, men det er først og fremmest live, hans lys skinner stærkere end de fleste andres.

Thomas Dybdahl er aktuel med sit nye album Teenage Astronauts , der skyder os tilbage til ungdommens sorgliv. Albummet er produceret langt fra hjemmet, i ørkenbyen Pioneertown. Her bliver poetens tanker om venskab, opvækst, rus og kærlighedssorger forvandlet til musikalsk guld, som du kan opleve live i Musikhuset

De danske anmeldere har for vane at være yderst rundhåndede, når der kastes stjerner efter Thomas Dybdahls album og livekoncerter. Det gælder også det nye album og livekoncerterne i Vega, på Roskilde og Northside Festival, for bare at nævne nogle af de steder, der i løbet af de seneste år har haft besøg af "Danmarks yndlingsnordmand".