Spring til indhold

Jul på Klosterlund Museum

Diverse: For børn

Klosterlund Museum inviterer til en stemningsfuld juleoplevelse i den gamle tørvegård, hvor hygge, tradition og kreativitet går hånd i hånd, og der er masser at lave for både børn og voksne.

Børn kan glæde sig til at deltage i juleværksteder, hvor de får mulighed for at lave smukke, røde voksæbler, juledekorationer, trænisser og meget mere. I kan også tage på opdagelse i udstillingerne og finde de gemte nisser - en sjov måde at udforske museet på.

I boderne fyldt med gran, julepynt, dekorationer og gaveidéer kan du finde noget for enhver smag og kan hente ideer til din egen juleudsmykning, og der er også mulighed for nyde en omgang gløgg og æbleskiver i de hyggelige omgivelser.