Spring til indhold

Sløjtlæsnings Harry Styles-julestue

Teater: Show/stand up

Aldersgrænse min. 15 år - ID skal kunne fremvises. Har du glemt, at få klippet dit Harry Styles-julepynt, så kom forbi Comedy Zoo når Sløjtlæsning læser en Harry Styles-julefanfiktion.

Vennerne Jan & Jannik har de sidste fem år læst de sløjeste fanfiktions på internettet i deres podcast SLØJTLÆSNING. De er dog ikke færdige med at grine af hinanden - eller de unge forfatteres vanvittige historier. Til denne særlige julestue vil højtlæsningen fokusere på julehyggen, og de vil sammen med publikum kæmpe sig vej gennem en historie om en pige, der desværre ikke er i julehumør. Spørgsmålet er om hun bliver dét, når hun i decembermåned møder Harry Styles tilfældigt på gaden? Det tror vi hun gør, men kom forbi og find ud af det. Det er kun fantasien og de grammatiske evner der sætter grænsen for hvad der kan ske, så spænd sikkerhedsselen og slet dit personnummer - fordi det bliver rigtig rigtig mærkeligt

Du kan høre og se hvordan det gik sidste gang Sløjtlæsning kom forbi Comedy Zoo lige hér: linktr.ee/slojtlaesning

Dvh.

Jan & Jannik

Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Billetter refunderes eller ombyttes udelukkende i tilfælde af en aflysning af show.
Dobbelttjek derfor gerne en ekstra gang, at det er den korrekte dato og spilletid, der er valgt.

NB! Vi forbeholder os retten til at afvise dig/jer, hvis der er én eller flere i selskabet, der er berusede. Ligeledes hvis én eller flere fra et selskab forstyrrer under showet. I begge tilfælde refunderes billetter ikke.