Spring til indhold

Naturterapi med Linnea: Farum Sø

Diverse: Natur

Kom og lær, hvordan vi kan bruge naturen til at genoprette forbindelsen til os selv!

Linnea, der er samtalepartner hos Avilius, har netop afsluttet sit ophold på Kalø Højskole. Her har hun undersøgt forskellige natursyn, mindset og tilgange til udfordringer, samt oplevet naturens ekstremer på egen krop.

Linnea har lært at bruge naturen til at skabe kontakt til nye sider af os selv, og hun vil åbne dørene til disse oplevelser for os. Hun mener, at manglende kontakt til sig selv er noget af det, hun oftest støder på i sit arbejde som samtalepartner i Avilius. Dette gælder især i forhold til grænsesætning, følelsesliv og retning i livet. Selv har hun oplevet, hvordan naturen har været en uvurderlig hjælp i disse områder.

Vi håber, at disse events kan fungere som en introduktion til, hvad naturpsykologi er, og hvordan det kan fungere som et supplement til hverdagen og terapien.

Kom og oplev naturens helende kraft, og hvordan den kan hjælpe os med at finde tilbage til os selv. Det bliver så spændende og vi glæder os!
13:00 - 13:15: Ankomst til Farum Sø/Skov
Velkomst ved Linnea, introduktion til programmet og en lille forfriskning.

13:15 - 13:45: Introduktion til naturpsykologi
Et oplæg om naturpsykologi, og hvordan det kan bruges som supplement til hverdagen og terapien.

13:45 - 15:00: Stillevandring
En stillevandring gennem skoven og langs søen, hvor vi fokuserer på at forbinde os med naturens rytme og stilhed.

15:00 - 15:30: Grounding og mindfulnessøvelser
Øvelser med fokus på naturens symbolik og hvordan man kan finde ro og balance i naturen.

15:30 - 16:45: Refleksion og samtale
Tid til at dele tanker, oplevelser og refleksioner om dagens oplevelser.

16:45 - 17:00: Afsluttende taknemmelighedsøvelse
Deltagerne skriver på papirlapper, hvad de er taknemmelige for, og tager noget håndgribeligt med hjem.