Et filmportræt om den berømte billedkunstner Käthe Kollwitz (8.7. 1867 - 22.4. 1945). Spillefilmen skildrer forskellige faser i hendes liv og forbinder dem med vigtige historiske begivenheder fra 1914 og frem til hendes død i 1945.
I begyndelsen af Første Verdenskrig er den dengang 47-årige Käthe Kollwitz en anerkendt kunstner, og hun har modtaget flere vigtige priser. Hendes yngste søn Peter melder sig frivilligt som soldat, blot for at falde i kamp to uger senere. Denne smertefulde begivenhed kommer til at præge hende resten af livet, ligesom den afspejles i hendes kunst. På lignende vis kommer de mange fattigfolk, som hun møder dagligt, til at spille en stor rolle i hendes værker. Hun bor sammen med sin mand, Karl Kollwitz, som er læge for de fattige, i arbejderkvarteret Prenzlauer Berg i Berlin. Hendes grafiske værker og skulpturer er præget af en dyb humanisme, og da Novemberrevolutionens blodige afslutning knuser håbet om en snarlig bedring af levevilkårene, fortsætter hun med at kæmpe for det gennem sin kunst. I 1932 underskriver hun en appel om at opbygge en fælles arbejderfront imod nationalsocialismen, men efter nazisternes magtovertagelse bliver hun udelukket fra Kunstakademiet. Efter sin mands død flytter hun væk fra Berlin i 1940, og de sidste år før sin død tilbringer hun alene og isoleret i nærheden af Dresden.
Uden at gå kronologisk til værks kombinerer instruktøren Ralf Kirsten forskellige episoder fra Käthe Kollwitz' liv med scener, hvor hovedrolleindehaveren Jutta Wachowiak reflekterer over, hvordan hun kan yde sin rolle som Käthe Kollwitz retfærdighed. Samtidig relateres biografien om den store kunstner til vigtige politiske begivenheder i det 20. århundrede.
I begyndelsen af Første Verdenskrig er den dengang 47-årige Käthe Kollwitz en anerkendt kunstner, og hun har modtaget flere vigtige priser. Hendes yngste søn Peter melder sig frivilligt som soldat, blot for at falde i kamp to uger senere. Denne smertefulde begivenhed kommer til at præge hende resten af livet, ligesom den afspejles i hendes kunst. På lignende vis kommer de mange fattigfolk, som hun møder dagligt, til at spille en stor rolle i hendes værker. Hun bor sammen med sin mand, Karl Kollwitz, som er læge for de fattige, i arbejderkvarteret Prenzlauer Berg i Berlin. Hendes grafiske værker og skulpturer er præget af en dyb humanisme, og da Novemberrevolutionens blodige afslutning knuser håbet om en snarlig bedring af levevilkårene, fortsætter hun med at kæmpe for det gennem sin kunst. I 1932 underskriver hun en appel om at opbygge en fælles arbejderfront imod nationalsocialismen, men efter nazisternes magtovertagelse bliver hun udelukket fra Kunstakademiet. Efter sin mands død flytter hun væk fra Berlin i 1940, og de sidste år før sin død tilbringer hun alene og isoleret i nærheden af Dresden.
Uden at gå kronologisk til værks kombinerer instruktøren Ralf Kirsten forskellige episoder fra Käthe Kollwitz' liv med scener, hvor hovedrolleindehaveren Jutta Wachowiak reflekterer over, hvordan hun kan yde sin rolle som Käthe Kollwitz retfærdighed. Samtidig relateres biografien om den store kunstner til vigtige politiske begivenheder i det 20. århundrede.