Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Efterårsferie på Tekstilmuseet

Diverse: For børn

Tag familien med på Tekstilmuseet i efterårsferien, hvor museet inviterer til fem dage med kreative workshops i sportens tegn.

Kom og lav din egen mini-fodbold i filt, eller hvad med en lille tørresnor fyldt med sportstøj til at hænge op på værelset som pynt.

I vores nye sportsudstilling er der rig mulighed for at få sved på panden. Træd i pedalerne og pust den gule trøje op, tag et slag bordhåndbold eller lav flotte mønstre på Stadium Styleren.

Slut af i værkstedet med at lave din helt egen medalje i stof, som du kan tage med hjem.

Værkstedet er gratis at besøge efter betalt entré. Børn og unge under 18 år har gratis entré.