Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Åbning af ny udstilling: Farming Fire

Udstilling: Fernisering

Viborg Kunsthal har den store fornøjelse at invitere til åbningen af efterårets soloudstilling 'Farming Fire' af den danske billedkunstner Mikkel Ørsted.

Vi fejrer åbningen d. 19. september med vin, sprøde snacks og fri entré for alle i tidsrummet kl. 19.00 -21.00, hvor kunstneren vil være til stede.

Program:
Velkomst v/ udstillingsleder Bodil Johanne Monrad
Åbningstale v/ Chef for Kultur og Event i Viborg kommune Henrik Schou Zacho
Kort introduktion til udstillingerne v/ de udstillingsaktuelle kunstnere Mikkel Ørsted og Jens Settergren

Vi ser frem til en festlig åbningsaften på Viborg Kunsthal!

Om udstillingen:
I sin første institutionelle soloudstilling 'Farming Fire' fletter billedkunstner Mikkel Ørsted sansning, materialitet og spiritualitet sammen med filosofiske og naturvidenskabelige spørgsmål i farverige og ekspressive malerier og keramiske skulpturer. Værkerne tager form efter keramikkens kunst- og kulturhistorie, ildens rytmer og naturens systemer og balancerer i et æstetisk rum mellem ornamentik og abstraktion.

Udstillingsperiode: 20. september 2024 - 12. januar 2025.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond og Viborg Kommune.

Med supplerende støtte fra Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Statens Værksteder for Kunst.