Spring til indhold

Naturkoncert: Jakob Falgren // Søbygaard Ærø

Musik: Andet/Ukendt

Naturkoncert: Jakob Falgren // Søbygaard Ærø Tirsdag d. 1. Oktober Show: 18:00 Pris: Gratis koncert - Book billet.

Efter 20 år som turnerende musiker i ind- og udland, med artister som Trentemøller, Savage Rose og James Morrison, har Jakob Falgren brugt de sidste år på at finde ind til sin indre spillemands-kerne, og er nu klar til at præsentere sine egne sange for et publikum. Det er sange som går ind i kærligheden og livet, og kommer ud på den anden side med håb og med hjertet i hånden. Falgren påtager sig arven fra sin spillemandsslægt, og skaber musik for folket - levende og vedkommende sange, som der både kan grædes og grines, danses og synges til. Med sig har han sin bror Bjarke Falgren(violin,cello, mandolin) og Nikolaj Busk(harmonika). Det er første koncert som solo artist for Jakob Falgren så der er lagt op til en helt speciel oplevelse! Jakob Falgren er i fuld gang med at indspille sin debutplade som forventes ude i forsommeren 2025. I samarbejde Posten og Kulturregion Fyn.