Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Kirkecafé

Diverse: Foredrag

Vi får ved sit næste arrangement besøg af tidligere politiassistent Finn Larsen fra Hjørring, som fortæller og viser billeder fra sin tid på Grønland som ordenshåndhæver. Finn Larsen har samlet været udstationeret i alt 11 år på Grønland.

Det er ikke småting den pensionerede politibetjent har oplevet i sin lange karriere. Turen er gået til Grønland i flere omgange, hvor han sammen med sin hustru Lise Lotte har været i bl.a. Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i Østgrønland. Her blev det til et års ophold, hvor hustruen var arrestforvarer og Finn Larsen som politibetjent.

Kom og hør Finn Larsen fortælle om både naturen, menneskene, kulturen, kriminaliteten og virket, understøttet af billeder, om de mange spændende, men til tider barske opgaver, som strisser på Grønland.