Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Landet Israel i Biblen: Foredrag ved dr. theol Mogens Müller

Diverse: Foredrag

Kampen om fortolkningen af det hellige land fra floden til havet. Professor i Ny Testamente Mogens Müller fortæller om biblens brug og misbrug gennem historien. Hvad betød Guds løfter til sit udvalgte folk for dannelsen af staten Israel?

I 1896 udgav den ungarsk-jødiske journalist og forfatter Theodor Herzl bogen Jødestaten, der skulle blive den politiske zionismes bibel. Men en religiøs jødisk zionisme fik nærmest straks følgeskab af den såkaldte kristne zionisme. I den er det angiveligt ligefrem en del af den kristne tro, at jøderne har en bibelsk ret til Palæstina. For jøders tilbagevenden til deres forjættede land er nemlig ifølge kristen zionisme en nødvendig forudsætning for, at Kristus kommer igen. Ved den lejlighed vil jøderne også endelig komme til tro på Kristus. Det kan lyde vanvittigt i vore ører. Men det er ikke desto mindre sådanne forestillinger, der hersker i USAs såkaldte bibelbælte. Disse såkaldte evangelikale kristne støtter således aktivt jøders tilbagevenden til Palæstina og deres bibelske ret til hele landet fra floden til havet. Her er der ingen plads til nogen tostatsløsning. Er det denne kristne zionisme, der, ofte nok fortyndet til ukendelighed, også indvirker på det officielle Danmarks opfattelse af Israel som en stat med en særstilling?