Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Frivilligmødet på Odder Museum

Diverse: Møder

Odder fejrer frivilligheden. Og det gør vi selvfølgelig også på Odder Museum. Denne aften kan du møde museets frivillige og høre om frivillighedens bemærkelsesværdige danmarkshistorie.

Program:

18.30 - 19.15: Afdelingsleder Klaus Markmann fortæller om frivillighedens historie i Danmark - der er sat tid af til spørgsmål og dialog.

19.15 - 19.45: Mød de frivillige. Museet huser flere uvurderlige skønne grupper af frivillige som denne aften har hver deres stand hvor du kan møde dem høre om det de laver: Du kan møde Møllelavet, I Godt Selskab-redaktionen, Arkivgruppen, Odder Museums- og Arkivforening og Det Praktiske Arbejdslav.

19.45 - ca. 20.30: Panel-interview: Mathilde Minet, nybagt historiker og medlem af museumsforeningens bestyrelse taler med museumsansatte og frivillige fra både Odder og Moesgaard museum om deres oplevelser og perspektiver på det at arbejde frivilligt i museernes verden.

Aftenen er for alle med interesse for frivillighed.

Du vil helt sikker kunne tage noget med fra både oplæg, debat og mødet med de frivillige, også selvom dine frivillige rødder er plantet helt andre steder end i museernes verden.

Vi glæder os til at se dig.

Dette arrangement er en del af Frivilligmødet - Odder fejrer frivilligheden. Frivilligmødet har til formål at anerkende og vise den mangfoldighed af frivillighed, der findes i Odder Kommune. Se hele programmet for Frivilligmødet på odder.dk/frivilligmødet.