Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Vi varmer op til SVEND Prisen

Diverse: Andet

Kom og vær med, når vi varmer op til SVEND Prisen på Lilletorv!

Varm op med os til årets SVEND Prisen, når Maria Månson, formand for SVEND Prisens jury, inviterer far og datter, Søren Malling og Viilbjørk Malling Agger, til en samtale på Lilletorv. De vil bl.a. dele deres oplevelser som far og datter i filmbranchen.

Viilbjørk Malling Agger er i år bemærkelsesværdigt nomineret til to SVEND Priser: Årets kvindelige skuespiller og Årets håb.

Vi starter kl. 16:30 med musik fra de lokale musikere Jon Bjarnason og Marlene Louise Osther, der spiller som duoen 'Just The Two of Us'. De vil skabe en afslappet og stemningsfuld atmosfære med deres bløde pop- og soultoner.
Kl. 17:00 går Maria Månson, Søren Malling og Viilbjørk Malling Agger på scenen.

Hvor: Scenen på Lilletorv, Svendborg centrum
Hvornår: Torsdag d. 29. august kl. 16.30 - 17.30
Entre: Gratis - mød bare op

Foto: IMDB.