Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Birkam: Duo Van der Pals-eide

Musik: Klassisk

Pål Eide, klaver, Tobias van der Pals, cello, Denise Beck, sopran.

Pianisten Pål Eide er født og opvokset i Norge, men har siden 1990 boet i Danmark kun afbrudt af et studieophold i Moskva 1993-94. Han er uddannet i København hos Tom Ernst og José Ribera, i Moskva hos Tatjana Nikolajeva og Naum Starkmann og i Oslo hos tjekkiske Jirí Hlinka. Cellisten Tobias van der Pals er født i Sverige, men har i mange år været bosat i Danmark. Han har studeret på Royal Academy of Music i London, Royal Academy of Music and Drama i Glasgow, og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvorfra han debuterede fra solistklassen i 2009. De?nise Beck, sopran. Den danske sopran De?nise Beck er uddannet ved Universita?t fu?r Musik und Darstellende Kunst Wien samt af Kirsten Buhl-Møller og Bo Skovhus pa? Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Siden sin debut på Salzburger Landestheater i 2009 som Blondchen i Bortførelsen fra Seraillet har hun optrådt som solist i operaer i mange lande. Komponisten. Julius Johannsen (1826-1904) var født i København. Han lærte kompositionsteknik af blandt andet Felix Mendelssohn Bartholdy og Niels W. Gade. På koncerten opføres hans op. 1, seks sange. I 2021 søsatte Tobias van der Pals og Pål Eide et ambitiøst projekt gående ud på at bringe en cellosonate, der havde sovet tornerosesøvn i mere end 100 år, tilbage til de internationale koncertsale. Komponisten er dansk- hollandske Leopold van der Pals (1884-1966), der før 2. Verdenskrig fik sine værker opført på den internationale scene af førende dirigenter og orkestre. Han står bag en lang række værker i alle genrer. Her får vi lejlighed til at høre både en cellosonate, klavermusik, operauddrag og sange af en spændende komponist, som man ikke hører så ofte. Leopold van der Pals er i øvrigt Tobias' bedstefar. Program: Julius Johannsen (1826-1904). Seks sange op. 1 (ca. 1849), arr. Tobias van der Pals. Leopold van der Pals (1884-1966). Sonate for cello og klaver op. 5a (1906), bearbejdet af Tobias van der Pals. "Grausames Schicksal" slutscene fra operaen "Hero og Leander op.137 (1942)". Klaversonate op. 38 (1919). "An Asali" tre Lieder, op. 18 (1911), tekst I. P. Jacobsen. Unum. Billetpris: 200 kr. + gebyr.