Spring til indhold

Midtdjurs Onsdagscafé: Open Doors - forfulgte kristne

Diverse: Foredrag

Sted: Nødager Sognehus. Ved Carsten Anhøj Carsten Anhøj fortæller om forfølgelse af kristne samt Open Doors arbejde. Open Doors er en international NGO, der støtter forfulgte kristne i blandt andet Asien, Mellemøsten og Afrika.

Open Doors hjælper på individuel basis og via den lokale kirke med nødhjælp, undervisning, mikrolån, litteratur og mere. Kristne forfølgelser har mange ansigter og sker i form af både kulturelt pres, social isolation, vold og i værste fald drab. Open Doors støtter forfulgte kristne i lande, hvor der foregår en systematisk forfølgelse af kristne minoriteter. Der bliver god tid til at stille spørgsmål. Midtdjurs onsdagscafé er inspireret af Grundtvigs tanker om højskolen som en Skole for Livet med oplysning til alle - om historie, om fællesskabets betydning, om at være menneske og meget, meget andet. Vi starter kl.14.00 i Nødager Sognehus med en sang fra højskolesangbogen og præsentation af dagens oplæg. Efter ca. 45 min. er der en halv times kaffepause med kaffe, sødt og god tid til snak. Vi slutter eftermiddagen af kl. 16.00. Der er ikke tilmelding, man kommer bare. Kaffe og sødt koster kr. 25,- Ved spørgsmål eller andet, kontakt da kirke- og kulturmedarbejder Helle Børsen på heros@km.dk / telefon 6120 8550.