Spring til indhold

Lip Sync Battle - Xmas Edition

Teater: Show/stand up

Mimekonkurrence med knald på.

MIMEKONKURRENCE

Glæd dig til dette show, hvor komikerværten Henriette Thuesen og en række af byens komikere og skuespillere præsenterer et fuldstændig vanvittigt koncept: en mimekonkurrence med musik og dans!

Konceptet er på ingen måde nyt og stammer oprindeligt fra USA. Og lad os være ærlige: mon ikke vi alle på et tidspunkt i livet har haft en hemmelig stund foran et spejl, udstyret med en hårbørste og vores yndlingssang bankende ud af anlægget? I LIP SYNC BATTLE bliver dén situation - uforlignelig, intens, personlig, akavet og overraskende - bare blæst op; op på en scene, med en ægte mikrofon, et veloplagt publikum og rigtige mennesker som modstandere.

PUBLIKUM BESTEMMER VINDEREN

Det er 100 % publikum, der afgør, hvem aftenens vinder er. Det bliver stort. Underholdende. Hylende morsomt. LIP SYNC BATTLE-tastic!