Hvis Bowie og Prince havde fået et kærlighedsbarn, ville det lyde som den 20-årige danske sanger, sangskriver og guitarist Vincent Ryder.
Musikken betegner Vincent selv som apokalyptisk protestpop og artrock og på sit debutalbum 'The End of The World on TV', går han frygtløst på hugst i andre genrer som fx indierock, funk og tango og stikker indimellem også en ivrig pote i punken. Gaffa kalder ham klart original og et nutidigt svar på David Bowie, John Lennon, Tom Verlaine og Sparks.
Den unge musiker er en kompromisløs og følsom rebel anno NU. På den anmelderroste debut sætter han sin generations tanker, følelser og problematikker på vers - og på spidsen.
Vincent tager fat i temaer som ensomhed, utryghed, uvished, kærlighed, håb og undergang. Ikke kun planetens undergang, men også den emotionelle undergang - at vi som mennesker falder sammen og fra hinanden følelsesmæssigt. Af den ene eller den anden årsag.
Vincent Ryder, er ikke bange for at sige sin mening og for at skille sig ud fra mængden. Det har altid været vigtigt for ham ikke at gå på kompromis med sin integritet og hans no-bullshit tilgang til at være et ungt menneske i denne her verden er da også netop præmissen for den måde, han tilgår sin musik. Det menneskelige behov for at kunne være et hudløst ærligt jeg løber som en insisterende stemme og rød tråd gennem Vincents sangtekster. Vincent siger tingene, som han føler dem, og han står fast på at give plads til sprækker med lys og håb. På den måde giver Vincent med sin musik og sine tekster en stemme til sin egen generation af sårbare unge.
Line up:
Vincent Ryder - voc, gtrVicky Singh (Sanne Salomonsen, Christopher m.fl.) - gtr, korJohannes Blöndal Wamberg (Tabloid, Coco O m.fl.) - gtrFelix Ewert (Drew Sycamore, Andreas Odbjerg m.fl.) - trommerAske Jacoby (soloprojekter, CV Jørgensen m.fl.) - bas, kor.
Musikken betegner Vincent selv som apokalyptisk protestpop og artrock og på sit debutalbum 'The End of The World on TV', går han frygtløst på hugst i andre genrer som fx indierock, funk og tango og stikker indimellem også en ivrig pote i punken. Gaffa kalder ham klart original og et nutidigt svar på David Bowie, John Lennon, Tom Verlaine og Sparks.
Den unge musiker er en kompromisløs og følsom rebel anno NU. På den anmelderroste debut sætter han sin generations tanker, følelser og problematikker på vers - og på spidsen.
Vincent tager fat i temaer som ensomhed, utryghed, uvished, kærlighed, håb og undergang. Ikke kun planetens undergang, men også den emotionelle undergang - at vi som mennesker falder sammen og fra hinanden følelsesmæssigt. Af den ene eller den anden årsag.
Vincent Ryder, er ikke bange for at sige sin mening og for at skille sig ud fra mængden. Det har altid været vigtigt for ham ikke at gå på kompromis med sin integritet og hans no-bullshit tilgang til at være et ungt menneske i denne her verden er da også netop præmissen for den måde, han tilgår sin musik. Det menneskelige behov for at kunne være et hudløst ærligt jeg løber som en insisterende stemme og rød tråd gennem Vincents sangtekster. Vincent siger tingene, som han føler dem, og han står fast på at give plads til sprækker med lys og håb. På den måde giver Vincent med sin musik og sine tekster en stemme til sin egen generation af sårbare unge.
Line up:
Vincent Ryder - voc, gtrVicky Singh (Sanne Salomonsen, Christopher m.fl.) - gtr, korJohannes Blöndal Wamberg (Tabloid, Coco O m.fl.) - gtrFelix Ewert (Drew Sycamore, Andreas Odbjerg m.fl.) - trommerAske Jacoby (soloprojekter, CV Jørgensen m.fl.) - bas, kor.