Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Filosofisk filmsalon viser "Himlen over Berlin" af Wim Wenders

Film: Andre Film

Eksistensfilosofisk Akademi inviterer endnu engang til filosofisk filmsalon med Wim Wenders' fortryllende mesterværk "Himlen over Berlin" fra 1987.

Efter visning af filmen vil der være et kort oplæg, der vil tjene som springbræt for den fælles diskussion.

Filmen følger to engle, Damiel og Cassiel, der i kølvandet på 2. verdenskrig bevæger sig rundt i Berlins gader og lytter til alle de tanker, håb og drømme, der bevæger sig i menneskenes indre. Som engle er de dog forhindrede i at gribe ind i verden - de kan højest vække en glædelig erindring hos de fortvivlede. Da Damiel møder cirkusartisten Marion og følger hendes ensomhed og længsel, begynder han at stille spørgsmål til sin eksistens som engel. Historien udvikler sig til en undersøgelse af en engels fald ind i den menneskelige eksistens, og hvad der kan trække et så umiddelbart saligt væsen ned i vores verden af lidelse, nydelse, krig og kærlighed.

Oplægget vil belyse disse temaer gennem middelalderfilosofiens tanker om englenes væsen og moderne eksistens- og kropstænkere som Friedrich Nietzsche, Simone Weil, Maurice Merleau-Ponty og Luce Irigaray.