Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Bramhøjgaarddagen

Diverse: Foredrag

Glæd jer til en dag med blus på grønne fællesskaber for børn og voksne. Mød biblioteket til fuglestue, skriveworkshop og foredrag med Anders Haahr Rasmussen.

Børn & Leg // Mad & Kultur // Kunst & Kreativitet // Viden, Fordybelse & Håndens Værk

Dørene til Bramhøjgaard er åbne. Kulturelle og lokale aktører, lærende fællesskaber, grønne ildsjæle, foreninger og producenter samles for at skabe en helt særlig dag, så bæredygtige initiativer, lokalt engagement, grøn produktion, omstilling og udvikling får plads til at skinne.

Programmet tilføjes løbende.
Læs mere: bramhøjgaard.dk

KøgeBibliotekernes aktiviteter på dagen
Skrivemaskinen - Foredrag med Anders Haahr Rasmussen

Forfatter og journalist Anders Haahr Rasmussen har skrevet Skrivemaskinen - En bog om at skrive og mestre noget, og om hvordan man i det hele taget udtrykker sig i det liv, man nu engang lever.

Få inspiration til at skrive og til at mestre dine kreative sider. Vi kommer bag om blindskriftens magi og hemmeligheden bag skateboarding. Om risikoen for at blive væk fra sig selv i konkurrencestaten. Om de vaner og værktøjer, der hjalp det 20. århundredes store kunstnere fremad på deres mest uinspirerede dage.

Skriveworkshop

Litteraturformidler og skriveentusiast fra Køge Bibliotek, Esben Hansen, står for en åben skriveworkshop, hvor vi med små, sjove og simple skriveøvelser udforsker det skønne ved at skrive. Alle nysgerrige voksne er velkomne.

Medbring gerne pen og notesbog eller bærbar computer. Du kan dog låne papir og kuglepen.

Fuglestue med WunschMachine

Flyv ind i en kunstinstallation og et laboratorie, hvor vi sammen undersøger vores fascination af fugle. Måske kan vi se verden fra fuglenes perspektiv?

Performer Helga Rosenfeldt-Olsen inviterer til legende samtaler om fugle. Både børn og voksne er velkomne.

Koncept: Helga Rosenfeldt-Olsen
Installation: Sigrid Astrup og Helga Rosenfeldt-Olsen
Tekst: Alexandra Moltke og Helga Rosenfeldt-Olsen
Komponist: Niels Bjerg
Lydmontage: Helga Rosenfeldt-Olsen
Teknisk konsulent: Sune Hede.