Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Olivenoliesmagning & pairing: Smag nogle af de bedste olivenolier med Oliviers & Co

Diverse: Gastronomi

Hvad vil det sige at en olivenolie er ekstra jomfru? Og hvorfor dumper så mange olivenolier i Fødevarestyrelsens tests?. Hvilken slags olivenolie kan man putte på yoghurt med frisk frugt til morgenmaden?

Og hvilken olivenolie passer bedst til sommerens tomater?

Dyk ned i den gode olivenolies verden med eksperterne Nina Vestmark Christiansen og Mikkel Toft Madsen fra Oliviers & Co. De to olivenolienørder vil præsentere nogle af de bedste olivenolier fra årets høst og guide i, hvordan man kan lege med olivenolier med forskellige smagsprofiler i køkkenet.

I skal smage på olivenolie rent, og efter smagningen får I lette anretninger, hvor de forskellige olivenolier bliver sat i spil med sensommerens vidunderlige råvarer til denne særlige Copenhagen Cooking smagning.

Dine værter:
Nina og Mikkel er olivenolienørder, og de står bag

Oliviers & Co butikkerne på Gammel Kongevej på Frederiksberg og i TorvehallerneKBH. Her har de specialiseret sig i de bedste ekstra jomfru olivenolier, gode eddiker og nøje udvalgte delikatesser fra Middelhavsområdet.

Begge har uddannet sig i olivenoliens verden hos den italienske olivenolieskole ONAOO, og Nina er certificeret professionel olivenoliesmager.

Facebook
Instagram

I skal smage på flere forskellige ekstra jomfru olivenolier - og til slut serveres små anretninger, hvor olivenolierne sættes i spil. Der serveres udelukkende vegetariske serveringer.

FOR AT FÅ DEN BEDSTE SMAGSOPLEVELSE

Et par guidelines, der giver de bedste forudsætningerne for at smage godt ;)

· Lad være med at ryge inden smagningen
· Undlad at bruge parfume eller stærkt parfumerede cremer etc.
· Vent med kaffe til efter smagningen og spis ikke en time op til smagningen.