Spring til indhold

Langbordsmiddag & Cidersmagning i laden

Diverse: Gastronomi

Som en særlig nyhed åbner vi stalddørene til en autentisk aften med Langbordsmiddag & Cidersmagning i vores smukke lade på Stougaarden. Kom til en autentisk aften og bliv præsenteret for 6 retter med 6 prisvindende æblecidere!

Vi har glædet os til at præsentere et unikt arrangement på Stougaarden!

Den 13. september får vi fornemt besøg af to karismatiske og fagligt stolte herrer, som begge har høstet anerkendelse og priser inden for hver deres fagfelt:
Rune, ejer af Restaurant Hærværk i Århus og Kristoffer, vinmager fra Horn Cider ved Låsby vil i fællesskab guide dig igennem en aften med unikke smagsoplevelser af dansk efterår, som ikke fås magen til!

Du vil blive præsenteret for 6 specielt tilpassede serveringer med 6 prisvindene æblecidere. Retterne er nøje tilpasset de forskellige ciders udtryk og karakter.
Gennem aftenen får du indblik i æblesiderens historie og en viden om de lokale råvarer, som anvendes i maden.

Program:
17:30 Stalddørene åbnes
18:00 Præsentation af aftenens værter
18:15 - 21:00 6 retter menu + 6 glas tilhørende cider
21:00 - 22:00 Baren og loungeområde åbnes

Praktisk:
Pris 750 kr. for 6 retter og 6 glas æblecider
(alkoholfrie alternativer haves)

Billetterne til aftenens arrangement udbydes kun i begrænset antal. Tag din partner, venner, naboer eller kollegaer med og skynd jer at bestille billet. Sælges efter først til mølle!

Billetter bestilles på her:

https://stougaarden.dk/tilmelding-langbordsmiddag-cidersmagning/

Pladserne er først endeligt bookede ved betaling til Stougaarden via MobilePay 68894.
Du modtager en bekræftelse på mail, som skal fremvises i døren.
OBS: Husk at tjekke spam mail!

Dørene åbner kl. 17:30, så kom gerne i god tid, så alle er ved bords kl. 18:00.

Efter spisning åbner vi op for baren til en forfriskende cocktail eller cider på fad. Du er meget velkommen til at blive hængende og snakke videre ved langbordet eller i vores loungeområde.

Husk at arrangere afhentning eller anden form for kørsel efter arrangementet

Vi glæder os meget til at se jer!

De bedste hilsner
Camilla & Søren.