Foredragsholder Grete Rahbek. En historie om tre generationer af slægten de Sérene d'Acqueria, der boede i Korning fra 1801 til 1895 først på Ussinggård og senere på Merringgård.
Med tråde tilbage til Frankrig før og under revolutionen og frem til Norge og Danmark efter anden verdenskrig følger vi et smalt spor over 200 år på tværs af verdenshistorien. En historie om en fransk indvandrer i Danmark i slutningen af 1700-tallet, om hvordan han fandt vej igennem systemet. Om hvordan han etablerede sig med familie og gods, gennemlevede gode og svære tider og bevarede kontakten til familien i Frankrig. En historie om, hvordan han ifølge sine nedskrevne erindringer bevarede et muntert sind, en vis portion selvironi, en kærlighed til sin barndoms Sydfrankrig og en stor taknemmelighed til Danmark, der gav ham så gode muligheder. En historie om den næste generation, der tøvende tager bolden op og retablere Merringgård efter en voldsom brand. Bygger stuehus, bygger til, gifter sig, stifter familie, driver landbrug og indstifter det Sérenske legat i 1878 til gavn for værdigt trængende, især tidligere ansatte på Merringgård og deres efterkommere. Legatet lever videre indtil 1982, hvor det nedlægges og restkapitalen overføres til kommunen.
I samarbejde med Horsensegnens Slægtsforsker.