Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Weathering With You

Film: Tegnefilm/Animation

Det er sommer, og Hodaka keder sig på den ø, hvor han og forældrene bor. Derfor løber han hjemmefra og ind til Tokyo. Mødet med metropolen bliver en grænseoverskridende oplevelse. På alle måder. Vejret er trist, og det regner uafbrudt.

Men så møder han Hina på et gadehjørne. Hun er en livlig, skarp og viljestærk pige, som besidder mærkværdige og fabelagtige kræfter: Hun kan stoppe regnen, gøre himlen blå og få solen til at skinne! 'Weathering with You' var Japans Oscar-kandidat og instrueret af Makoto Shinkai, som gav os den ikke mindre magiske 'Your Name'.

Filmen er med japansk tale og danske undertekster.