Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

I Am Not Your Negro

Film: Andre Film

Den haitianske veteran Raoul Pecks fænomenale film om forfatteren, dramatikeren og aktivisten James Baldwin er en af det sidste års store dokumentarbegivenheder - og en af de mest roste.

Den haitianske veteran Raoul Pecks fænomenale film om forfatteren, dramatikeren og aktivisten James Baldwin er en af det sidste års store dokumentarbegivenheder - og en af de mest roste.

Baseret på arkivklip med den karismatiske og viljestærke Baldwin er 'I am Not Your Negro' noget så sjældent som en højaktuel portrætfilm, der blotlægger racismen i Amerika gennem en intellektuel begavelse nærmest uden lige, og gennem Baldwins aldrig færdiggjorte bogprojekt 'Remember This House' fra 1979 om sit nære venskab med Medgar Evers, Malcolm X og Martin Luther King, jr.

Filmen trækker linier op fra fortidens borgerrettighedsbevægelse til nutidens BlackLivesMatter, og er i optakten til det kommende amerikanske præsidentvalg en lejlighed til at (gen)opdage en af amerikansk litteraturs største stemmer. (kilde: ebillet).

Bibliografens Dokumentarklub slår et ekstra slag for film, som tager udgangspunkt i virkelige historier og i virkelige mennesker. Klubben tilbyder aktuelle og debatskabende dokumentarfilm på biograflærredet efterfulgt af debat og smags-sludder over en kop kaffe i Bibliografens café.

Læs mere om Dokumentarklubben på Bibliografens hjemmeside. Her kan du også købe billetter til særforestillingen.

Alle er velkomne til de udvalgte film - også selvom man ikke er medlem af Dokumentarklubben.