Spring til indhold

Fællesspisning i Kulturhuset

Udstilling: Omvisning

Kulturhuset i Randers byder endnu engang indenfor til fællesspisning, denne gang i samarbejde med yogainstruktørerne Irrene og Hening Wilsten.

Aftenens fællesspisning foregår på Randers Kunstmuseum og inden vi skal nyde en vegetarisk sommerret, vil vi sammen med Irrene og Hening fordybe os i kunsten i særudstillingen Julie Nord - Jærtegn. Der vil være tid til både fordybelse og dialog i udstillingen. Aftenens aktivitet vil være tilgængelig for alle (kørestolsbrugere inkl.) og kræver hverken særlig fleksibilitet eller mobilitet - der vil være fokus på fordybelse, åndedræt, dialog og eftertanke.

Irrene og Hening Wilsten, som er mangeårige yogaentusiaster, har selv, efter at have deltaget i Kulturhusets tidligere fællesspisninger, tilbudt at byde ind med et indslag til fællesskabet og vi glæder os til en dejlig aften i selskab med engagerede mennesker.

Vi dækker op med det fine WASTE TIME Randers-spisestel, som vi er meget taknemmelige for at 45 gode medborgere i en workshop med kunstneren Anja Franke, har skabt til Kulturhusets fællesspisninger.

Pris: 100 kr. inkl. en øl eller sodavand.