Spring til indhold

Se Danmark - Tyskland på storskærm

Sportsturnering: Fodboldkamp

Kom med til gratis fodboldfest med storskærmsvisning på Herman Sallings Plads.

Kom ned på havneområdet i Aarhus og hep på Højlund og alle de andre danske stjerner, når Danmark spiller 1/8-finale til EM i fodbold. Modstanderen er værtsnationen Tyskland, og kampen begynder kl. 21.00.

OBS: Kom i god tid. Pladsen lukker, når der er fyldt. Og hav gerne en plan B klar, hvis du går forgæves.

Om arrangementet

Havnefronten i Aarhus (Herman Sallings Plads) bliver midtpunkt for en af årets store fodboldfester. DR samarbejder med Aarhus Kommune om at samle fodboldfans til storskærmsarrangementer og andre aktiviteter i forbindelse med årets EM-slutrunde i fodbold.

Alle kampe bliver vist på en storskærm, der er sat op ude i vandet, og på pladsen bliver der opbygget et stort og festligt fanområde for hele familien med vægt på hygge og de gode oplevelser omkring fodbolden. Der er mulighed for at købe mad og drikke på pladsen.

Andre kampe på storskærm 29. juni:

Kl. 18.00: Schweiz vs. Italien.