Spring til indhold

Børnebiffen 7

Film: Andre Film

Fra 3 år - 37 min. Safari Europa - Myre. Instruktør: Adam Schmedes. Der findes masser af myrer. Nogle bor i tuer oven på jorden. Andre bor under jorden. Nogle myrer holder bladlus, ligesom vi holder køer.

Myrerne malker dem for sød honningdug, og til gengæld forsvarer de bladlusene mod den store fjende, krabbeedderkoppen.

DFI distribution. Danmark 2010. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Pipungerne - Hittebarnet
Instruktør: Tone Tarding

Sille og Saxe finder en lille unge, som er blevet væk fra sine forældre. Sammen går de ud for at finde dens mor, men fugleungen er så fræk, at ingen vil kendes ved den.

DFI distribution. Danmark 2009. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Storvask - Forsvundet
Instruktør: Kassandra Wellendorf

Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene "Storvask" skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Lili møder en dum unge
Instruktør: Siri Melchior

Lili hører en dum unge inde på den anden side af hækken. Lili hader dumme unger. Og når Lili smider ting over hækken, smider den dumme unge dem tilbage! Lili må hævne sig og finder et hul i hækken. Men tænk. Den dumme unge ligner hende på en prik! Og så hedder hun Lola.

DFI distribution. Danmark 2015. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Mægtige maskiner - Piloteringsmaskine
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen

Piloteringsmaskinen kan stampe store pæle dybt ned i jorden med sit hammerhoved, der vejer lige så meget som en stor elefant.

DFI distribution. Danmark 2009. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Cirkeline: Zigeunerne
Instruktør: Jannik Hastrup

En trup zigeunermus på vej til cirkusbygningen i København giver forestilling for Cirkeline og hendes venner. Den fremmede tryllemus Alfredo slutter sig til truppen, men lover at komme tilbage igen.

DFI distribution. Danmark 1968. 11 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Peter Pix: Pudekamp
Instruktør: Trine Heller Jensen

Peter Pix banker puder i sofaen. Han vender sig for at gå, men rammes i nakken af en pude! Peter Pix samler undrende puden op og lægger den tilbage i sofaen. Han rammes igen, og nu udkæmpes en drabelig kamp mod puderne og hele sofaen, der sluger ham helt.

DFI distribution. Danmark 2013. 2 min. Dansk tale. Tilladt for alle.