Spring til indhold

Naturdag ved Tadre Mølle

Diverse: For børn

Hele familien er inviteret, når vi på Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Den kyndige naturvejleder vil udstyre jer med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

Siden 1300-tallet har naturens kræfter sikret Tadre Mølles drivkraft og givet bønderne et spisekammer, som stadig i dag står smukt. Her kan I opleve den danske sommer fra sin mest idylliske side. Vi glæder os til en herlig dag med god tid til at udforske naturen og skabe hyggelige minder om samvær i det fri.

Café Maries Minde sælger kaffe og lidt sødt, så der er rig mulighed for at gøre en dag ud af det.

Arrangementet er et samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land.