Spring til indhold

Scott Joplin Klaverkoncert

Musik: Andet/Ukendt

Scott Joplin, fader til Ragtime, havde et dramatisk liv. Hør hans vidunderlige musik (fra bla. filmen "Sidste Stik") og hør om hans historie på engelsk (eller læs om ham på dansk i programmet).

Vores organist Richard Copeland spiller Ragtime på flygelet og fortæller om musikerens liv og musik. Scott Joplin var uden tvivl den største ragtime-komponist. Joplin voksede op i en musikalsk familie af jernbanearbejdere i Texarkana, Arkansas, USA, hvor han udviklede sin musiske færdigheder med hjælp fra lokale lærere. I Texarkana startede han en vokal kvartet og underviste i mandolin og guitar. Henimod slutningen af 1880-tallet forlod han sit job som jernbanearbejder og rejste til Sydstaterne som en omrejsende musiker. Han tog til Chicago til Verdens- udstillingen i 1893 og dette var medvirkende til at gøre ragtime til en landeplage i 1897. Joplin skrev over 40 ragtime-stykker, en ragtime-ballet og to operaer. "Bethena", som Richard Copeland arrangerede og spillede på orgelet i Tikøb Kirke i marts iår, var det første Joplin-værk udgivet efter at hans kone Freddie døde af lungebetændelse d. 10. september 1904 - kun 10 uger efter deres bryllup. På det tidspunkt havde komponisten alvorlige økonomisk problemer og dette sublime værk solgte ikke med succes, da det blev udgivet og det blev hurtigt overset og glemt. Det blev genopdaget som et resultat af Joplins musiks genopståen i 1970erne og det har modtaget stor anerkendelse fra Joplins kritikere. Stykket kombinerer to forskellige musik-stilarter, den klassiske vals og rag, og det er blevet beskrevet som "et charmerende smukt stykke, der er blandt de Sbedste ragtime-valse og en af hans fineste kompositioner.".