Spring til indhold

Comedyklubben Junior

Teater: Børneteater

Der er masser af grin for børn og forældre, når Comedyklubben Junior samler det sjoveste danske underholdning i et fantastisk show for hele familien. Med komik, magi, musik og fjol inviterer vi indenfor i Danmarks skæggeste og hyggeligste comedyklub.

På aftenen kommer du til at møde Sunny Cagara og Klaskefar samt Comedyklubbens faste vært Valdemar Pustelnik.

Sunny Cagara
Sunny har optrådt rundt omkring i verden i lande som, Sverige, Norge, Tyskland, Spanien, England og USA i New York og Las Vegas. Gennem de sidste 10 år har han haft mere end 1500 shows, så vi garanterer, at han leverer et fantastisk show. Sunny show består af magi, stand-up og tankelæsning....Så pas på hvad I tænker og pas på uret, for han er også ret god til at stjæle ure.
Du kender måske Sunny fra Danmark har talent 2019, hvor han fik en flot 2. plads.

Klaskefar
Klaskefar er navnet på en af en af dansk raps allerstørste nye stjerner. Som freestyle-rapper vandt han MC's Fight Night finalen 2014 i DRs fyldte koncertsal og har siden fortsat karrieren med flere succesfulde pladeudgivelser.
Som freestyler har han specialiseret sig i at inddrage publikum med sine improviserede rim og finde en fælles humor der både er sjov for de yngste, de unge og de ældre.

Valdemar Pustelnik
Valdemar er showets vært og sørger for hygge og god stemning. Som komiker har Valdemar flere soloshows på cv'et og har som skuespiller medvirket i en række programmer på tv.

Aldersgruppen er 6-13 år og deres voksne.

Cosmos drives i et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne og foreningen KulturCosmos. Dette arrangement præsenteres af KulturCosmos.