Spring til indhold

Bålhygge, mad og oplæg om undervandsjagt om natten

Diverse: Natur

Kom og hør om undervandsjagt om natten. Oplevelser fortalt af erfarne samt nye natjægere, mens du indtager et skønt måltid bålmad.

Undervandsjagt er en bæredygtig fiskemetode, da den tillader selektiv fangst. Samtidig er oplevelsen af at fange sit eget bytte og være ét med naturen godt for både krop og sjæl.

Især i mørke er UV jagt-sporten en unik oplevelse fordi når vi andre går til ro, så vågner livet under overfladen i søgen efter føde.

Imens undervandsjægerne er ude, laves der mad over bål på stranden. Når jægerne kommer ind. Hygges der med fortællinger fra jagten og bålmad.

En UV jæger fra Langelands Dykkerklub vil demonstrere, hvordan man fileterer en af de fangede fisk, samt dele ud af erfaringer om udstyr, jagtteknikker og undervandsjagt i klubregi og opfinderen af fiskelassoen "Fishloop", Samuel Bering, kommer med nyttige tips og tricks.

Pris: 100 kr.

Læs meget mere på:
https://www.shores-langeland.com/events/2024/6/4/nat-i-naturen-undervandsjagt-og-bl-hygge

Tak til Nordea-fonden og Friluftsrådet.