Spring til indhold

En udstilling om adoption (KR-DK)

Udstilling: Blandet/Ukendt

Udstillingen 'Men hvor er du virkelig fra?' er en portrætserie af danskere adopteret fra Korea.

Projektet undersøger identitetsdannelse og stiller spørgsmål som: 'Hvornår er man "ægte" dansker?' Projektet er skabt af fotograf Mai Skou Wihlborg og grafisk designer Malene Rauhe. Under LiteratureXchange bidrager Brynjulf Jung Tjønn med digte.

I perioden 1965-2012 ankom cirka 8.500 børn direkte fra børnehjem i Korea til Kastrup Lufthavn og videre ud til danske hjem. Forældre i Korea mister et barn, mens danske adoptivforældre får deres ønskebarn. I over 50 år var adoption en privat sag, men lige nu ruller adoptionsskandalerne for åbent tæppe og afslører svigt i både Korea og Danmark. Målet er at etablere et fælles rum for dybere forståelse for de adopteredes historie.

Foto: Mai Skou Wihlborg.