Spring til indhold

Seniorfolkemødet: Snak med Røde Kors Viborg om at være frivillig

Diverse: Andet

Røde Kors Viborg står klar på Seniorfolkemødet, hvor du kan få en snak med nogle af vores søde frivillige og høre om de mange muligheder for at finde et fællesskab og arbejde frivilligt.

Røde Kors Viborg er selvfølgelig til stede på årets Seniorfolkemøde, som i år har temaerne "Livsglæde - Kultur - Fællesskab"

For det er noget vi kan nikke genkendende til i vores fantastiske netværk af over 360 frivillige. At være frivillig giver nemlig både fællesskab og livsglæde! Det er noget, vi hører igen og igen fra vores frivillige. At det giver mening at hjælpe andre. Møde mennesker. Være en del af noget større.

Kom forbi vores telt og hør om alle vores aktiviteter og hvordan du kan være med til at gøre en forskel - vi har både noget for dig, som kan lide at hjælpe dine medmennesker, dig der er kreativ,dig der elsker at sælge og stå i butik, dig der gerne vil hjælpe til med at drive en byggegenbrugsbutik og meget mere

Vores telt er åbent fra 13:35 til 17:45

Vi glæder os til at se jer på sØnæs!

Husk også at tjekke det meget flotte program ud. Der er foredrag, musik, samtaler og alt hvad hjertet begærer fra 13:00 og helt til 21:30

Foto: nord avertising for Viborg Kommune