Spring til indhold

Mit barns første rytme

Diverse: Baby/barsel

Rikke Mejlhede-Cranø formidler sin viden om børn og musik og fortæller om, hvilke positive effekter, musikalske stimuli kan have på børn.

Sammen med børn og forældre vil hun vise simple rytmikøvelser, du kan lave derhjemme med ting, du allerede har i huset.
Rikke er uddannet psykomotorisk terapeut og afspændingspædagog, musiker, yogalærer samt pædagog med speciale i musikpædagogik og sundhedspsykologi.Hun har i de seneste 17 år undervist inden for fødsels- og familieområdet i bl.a. babymotorik, familierytmik, fødselsforberedelse og efterfødselsforløb samt kropstræning og yoga for gravide. Til daglig arbejder hun hos APA - Aftenskolen for psykomotorik og afspændingspædagogik.
Billetten gælder for en voksen og et barn i alderen 2-12 måneder.
Husk at melde afbud til hblaes@kk.dk hvis I bliver forhindret.
'MIT BARNS FØRSTE' er et fast tilbud på Københavns Hovedbibliotek. Her kan du blive klogere på dit barns udvikling, når vi fordyber os i sprog, motorik, sang, læsning, ernæring, søvn, flersprogede børn og rytmik. Oplæggene varetages af forskellige eksperter i hyggelige rammer og kombinerer faglig viden med praktiske øvelser.