Spring til indhold

Red Gazelle Trio Feat. Ned Ferm & Jakob Sørensen

Musik: Andet/Ukendt

Red Gazelle Trio udgiver pladen ON A HUMAN LEVEL med samarbejder fra øverste hylde af dansk jazz. I 2024 udkommer den 3. udgivelse fra den anmelderroste trio med. Kristoffer Vejslev (guitar),. Peter Price (bas) og.

Simon Forchhammer (trommer), som i denne anledning har udvidet sig til en stjernespækket kvintet, med den herboende amerikanske saxofonist,. Ned Ferm, og trompetisten,. Jakob Sørensen. ON A HUMAN LEVEL er præget af numre, som udforsker de store almenmenneskelige temaerom liv, død, kærlighed, glæde og sorg. "Materialet til albummet skrev jeg over en fireårig periode, der startede i coronatiden med eftertænksomme og alvorlige numre som Murky Waters og sluttede med mit på det tidspunkt kommende faderskab igennem sjæleglade naivistiske numre som Punktum, hvis titel refererede til størrelsen på min dengang endnu ufødte søn" fortæller Kristoffer Vejslev. Med smukke melodier og inciterende grooves fører de lyriske kompositioner på ON A HUMAN LEVEL lytteren gennem jazzens mange afkroge. Her bevæger vi os fra å bne landskaber med. atmosfærisk storladenhed til stramt orkestreret ensemblespil med vilde solistiske udskejelser. Red Gazelle Trio har med to internationalt anmelderroste albums, og et hav af koncerter over hele landet, været med til at sætte sit præg på den nordiske jazz. Deres sidste album IN THE MIDST OF IT ALL blev spillet i radioen i udlandet, kom i rotation på P8. Gruppen har eksisteret siden de tre musikere tog deres formative skridt i jazzens univers, hvor de har udforsket trio formatet fra alle leder og kanter, hvilket har udmøntet sig i et nærmest telepatisk sammenspil mellem dem. I samarbejdet med Jakob Sørensen og Ned Ferm bevæger gruppen sig for første gang ud over trio formatet. De to gæstemusikere har været fremtrædende inspirationer på pladen, hvor alt musik er nøje valgt og arrangeret med deres unikke lyd i tankerne. Orkestreringen, der varierer fra næsten klassiske akustiske solo guitar stykker, til duet, trio, kvartet og kvintet skaber spændende nye dimensioner i gruppens soniske univers og griber lytteren uden at give slip. https://youtu.be/zZXBVRE6_vI?si=wBQ4mXDytpWd8xsM.