Spring til indhold

Udstilling med Anders Qvist Nielsen

Udstilling: Blandet/Ukendt



ANDERS QVIST NIELSEN
25/5 - 29/6

Nuværende udstilling i Nielsen Contemporary

Kom og oplev galleriets seneste udstilling og nyd et glas bobler eller en kop kaffe imens.

Anders Qvist Nielsen, f. 1965, er uddannet billedhugger med afgang fra Det Fynske Kunstakademi 1995. Han udtrykker sig i forskellige medier som grafik, tegning og skulptur såvel som i performance. Interessen for sociale, videnskabelige, psykologiske og politiske forhold viser sig ofte i hans værker, enten eksplicit eller implicit. Senest har han været aktuel med kunstgruppen QWERTY og performance i Aarhus (2023) og i Stockholm (2024).

"Der er noget meget materielt over det her. De enkelte genstande og artefakter er fuldstændig sig selv, men de er også noget andet.
Flere af værkerne kan ved første øjekast virke lukkede, hårde, næsten ikke-kommunikative, men de er snarere udsagn, der venter på at blive tilføjet noget. Det vil sige åbnet. Af dig, af os, nu og her.
En almindelig menneskelig erfaring er, at noget er der, og så er det der ikke mere. Det kan være et menneske, der var der for én og med ét forsvandt, eller ferien var pludselig forbi. Det er en lethed midt i tyngden. Sé."

"Anders & Charlie" - en udstilling af Anders Qvist Nielsen

Se mere på nielsencontemporary.com.