Spring til indhold

Freestyle Sensation

Teater: Dans

I denne forestilling vil du få en interaktiv oplevelse, hvor breakdance, rap, beatboxing og streetdance smelter sammen med scenografi, projektion, lyd- og lysdesign.

En indføring i hip-hoppens udtryksformer, der bygger på hip-hoppens oprindelige og positive værdier: Peace, Unity, Love & Having Fun. Forestillingen er mest for teenagere og voksne

Freestyle Phanatix's nyeste kreation 'Freestyle Sensation' er en yderst charmerende forestilling. Her optræder både breakdansere fra diverse stilarter og beatboxere, altså stemmekunstnere, der bruger deres stemme og krop som percussioninstrument.

'Freestyle Sensation' lader artisterne mødes på scenen, hvor de - i deres street tøj og sneakers eller formelle skjorter og jakker - kæmper om de vildeste moves og de mest avancerede rytmelyde. På bagvæggen projiceres flotte billeder af digitale verdener - fra syrede billeder af en pixeleret solnedgang og storladne bjerglandskaber til klare billeder af nyudsprungne bøgeblade.

MEDVIRKENDE Maurizio Adone, Philip Nordström, Ferhat Düz, Arturo Castillo, Viktoria Lie, Afrik Lopez.