Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Moonage Daydream - Musikfilm & bar

Film: Andre Film

'Moonage Daydream' - den første biografdokumentar blåstemplet af boet efter Bowie - sætter spot på den britiske eners liv og talent i et filmsprog, der matcher Bowies evne til at fortrylle og fortælle.

Filmen er signeret Brett Morgen (bl.a. kendt for sin fascinerende skildring af Kurt Cobain, 'Montage of Heck'), som har fået fuld adgang til Bowie-arkivet og leverer en eksperimenterende og frapperende filmoplevelse, hvor billeder og lyd går op i en højere enhed og formfuldendt formidler den kreative og spirituelle rejse, Bowie gennemgik frem til sin død i 2016. Og hovedpersonen lægger selv stemme til!