Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Songs We Carry - Event - Arabiske

Film: Andre Film

Koncerten 'Songs We Carry' har bl.a. været spillet i Royal Opera House i London og er frugten af et samarbejde, der udforsker fællestræk i den musikalske og kulturelle arv, de to scenemusikere Saied Silbak og Ana Silvera hver især er bærere af.

Nemlig de sindrige melodier og smukke maqams fra den arabiske sangskat forenet med den følelsesmæssige melankoli i den såkaldte Ladino-musik, der i sig selv fusionerer jødisk og spansk musik.

Den palæstinensiske komponist, oud-virtuos og sanger Saied Silbak slår sine kreative kræfter sammen med den anerkendte britiske sanger og multiinstrumentalist Ana Silvera, der har spanske rødder.

På aftenen vil de bl.a. fremføre 'Lamma Bad?a Yatathanna', en arabisk kærlighedssang fra det mauriske Spanien (perioden ca. 711-1492), der altså er et sted mellem 500 og 1000 år gammel. Den oprindelige komponist og tekstforfatter er ukendte, men ordene er bevaret og udtrykker klagende længsel efter en mystisk elsket: Mine løfter, min forvirring / Hvem kan besvare min klage / Om kærlighed og lidelse / hvis ikke den ene og smukke?''.